SØG

Afsætning B

I faget afsætning B lærer du at identificere, formulere og behandle de grundlæggende udfordringer i en virksomheds afsætning, og du får undervisning i at anvende simple afsætningsøkonomiske modeller.

Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.

Du får en forståelse for, hvilke forhold der har betydning for en virksomheds afsætning, og du lærer at indsamle, bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds grundlæggende markedsforhold. Herudfra lærer du at udarbejde et elementært afsætningsøkonomisk ræsonnement. Det kan fx være en karakteristik af markedet inden for en bestemt branche.

Du får undervisning i emner som fx:

  • Makroforhold, der handler om omverdensforhold.
  • Internationalisering, hvor du lærer om virksomhedens interne forhold i relation til udvælgelse af marked.
  • Interne forhold og strategi i en virksomhed.
  • Efterspørgselsforhold, som bl.a. giver dig en viden om markedets størrelse, målgruppevalg og købsadfærd på markedet.
  • Udbudsforhold, som handler om markedsafgrænsning og konkurrencesituationen.

Der inddrages supplerende stof i undervisningen.

Undervisningen veksler mellem selvstændigt arbejde og gruppe- og klasseundervisning. En del af undervisningen tager udgangspunkt i autentiske cases og foregår i tæt samarbejde med virksomheder. Du vil komme på virksomhedsbesøg og klassen vil få besøg af gæstelærere.

It indgår i undervisningen i form af internet og tekst- og præsentationsprogrammer.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve. Skolen vælger en af følgende to prøveformer:

Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale. Eksamen varer ca. 30 minutter med ca. 60 minutters forberedelsestid.

En mundtlig prøve, som består af en præsentation af arbejdet med en virksomhed i et sammenhængende undervisningsforløb samt et ukendt tekstmateriale på 1-2 sider. Eksamen varer i alt ca. 30 minutter med ca. 30 minutters forberedelsestid.

Jeg ønsker mere information og vil gerne kontaktes

KLIK HER
Skip to content