På Nyborg Gymnasium har vi i snart fire år kørt et helskoleprojekt med fokus på klasseledelse. Det har vi gjort, fordi vi brænder for elevernes læring, trivsel og dannelse. Og fordi vi tror på, at stærke klassefælleskaber med tydelige og retningsgivende klasseledere og velfungerende klasseteams er nøglen til både læring og trivsel hos eleverne – og lærerne. Vi vil gerne tage ansvar for eleverne som hele mennesker og tror på det bedste i dem. Og som modellen nedenfor illustrerer, så er det afgørende, at vi kan sætte ind fra flere vinkler med en bred vifte af indsatser på et grundlag af stærke fælles værdier. Figuren giver et overblik over de indsatser, vi løbende har iværksat i en emergerende proces, hvor vi har prøvet ting af og udviklet efterhånden, som vores erfaringer med det fælles fokus og den fælles indsats, er blevet flere:
I en årrække diskuterede PUF (udvalget for Pædagogisk Udvikling og Fællesskab) behovet for en fælles tilgang til klasseledelse på tværs af uddannelser, og i 2019 besluttede udvalget at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle formulere et skoleudviklingsprojekt med fokus på fælles og individuel klasseledelse. Desuden var der i forbindelse med et stort anlagt kulturudviklingsprojekt med fokus på samarbejdskultur i og på tværs af faggrupper (2018-2019) blevet udtrykt ønske om også at styrke samarbejdet i de forskellige klasseteams. Endelig viste målingen af den professionelle kapital på Nyborg Gymnasium i begyndelsen af 2020, at der var et potentiale i at fokusere på forpligtigende samarbejdsrelationer, der både skulle styrke samarbejdet generelt, men i særdeleshed samarbejdet om elevernes trivsel, motivation og studieparathed, fordi lærerne i undersøgelsen generelt gav udtryk for udfordringer med elevernes motivation.
Analyser har påpeget, at mange – ikke mindst børn og unge – oplever den fraværende autoritet som et belastende vilkår, og undersøgelser identificerer et nyt ønske om en genetablering af autoritet (Frederiksen 2019, Ziehe 2007, Jensen og Bolwig 2018, Foros & Vetlesen 2014). Alle de analyser, der refereres til, efterlyser tydelighed, struktur, spilleregler, retning og grænser i børn og unges liv for at aflaste dem, og skolen spiller en vigtig rolle i den bestræbelse. Der er behov for lærere, der er villige til at være autoritative, det vil sige på samme tid at være styrende og kunne skabe en varm og positiv kontakt med deres elever. Det kommer alle elevtyper til gode, både de udsatte, som det tidligere i høj grad har været studievejledningens opgave at tage sig af, og de elever, der klarer sig godt både fagligt og socialt. Det handler i høj grad om at skifte fokus fra at udfordringer med motivation, trivsel og klasserumskultur skal håndteres som individuelle problemstillinger, til at skulle håndteres i et stærkt og velfungerende fagligt og socialt klassefællesskab.
Lærergerningen på NG rummede og rummer kort sagt meget mere end de strengt faglige opgaver, som traditionelt har været kernen i lærerarbejdet. Der er behov for et kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte og en fælles tilgang i teamet og i hele organisationen. Ledelsen skal mere eksplicit give klassekoordinatorer og teamledere legitimitet til at løse opgaven. Det kræver tydelige målsætninger, forventninger og støtte, og at ledelsen løbende støtter koordinatorer og teams (ikke kontrol, men støtte): Hvad har teamet brug for af faglig støtte, og hvordan fungerer samarbejdet? På den baggrund besluttede PUF, at alle lærere på tværs af uddannelser skulle arbejde med klasseledelse og teamsamarbejde i skoleårene 2020-21, 2021-2022 og 2022-23. På den måde videreførtes skolens kulturproces i et forløb med tid til at udvikle praksis, evaluere og se effekten over tid.
Baggrunden og behovet for indsatsen kan opsummeres således:
Arbejdsgruppen udarbejdede en projektplan og formulerede nedenstående formål i samarbejde med ledelsen. Det besluttes desuden, at gøre to lærere til projektledere og koordinatorer for klasseledelsesprojektet. De står for udarbejdelse af materiale, gennemførsel af QTI og løbende revision og evaluering det fælles forløb og materiale:
1) Eleverne: Styrke rammerne om elevernes læring i en tid med en meget forskelligartet elevgruppe. Det handler bl.a. meget konkret om at fremme en klar arbejdskultur på skolen, skabe klare strukturer om elevernes arbejde, styrke motivation og koncentration, dyrke lærer-elev-relationen og håndtere digitalt udstyr med en fast hånd.
2) Lærerne: At skabe et fælles pædagogisk fokus på skolen og give alle lærere en udvidet værktøjskasse til at håndtere den meget forskelligartede elevgruppe. Det handler også om at styrke samarbejdet i klasseteamet og skabe et fælles sprog og en fælles tilgang og pædagogisk diskussion, men ikke ensretning. Vi skal støtte op om hinandens praksis.
3) Skolen: At ledelsen klart formulerer fælles værdier og visioner for klasseledelse. At ledelsen kommer tættere på kerneydelsen og den pædagogiske ledelse og støtter lærerne mere i det daglige. At fokus på klasseledelse indgår i MUS og den daglige pædagogiske ledelse hos alle ledere.
Klasseledelse var i fokus for alle lærere på Nyborg Gymnasium – både med fokus på den enkelte lærers klasseledelse, men også med særligt fokus på at udvikle klasseteamets samarbejde om elevernes trivsel, læring og udvikling af studiekompetencer – og mindre fokus på praktisk koordinering i teamet. Alle lærere klædes på til fælles pædagogisk dag med Dorte Ågård om klasseledelse. Alle klasseteammøder skemalægges og gennemføres med udgangspunkt i Ellen Timperleys undersøgende cyklus:
Se eksempel på dagsordenskabelon her
Alle klasser skal gennemfører 3-5 studiemoduler i løbet af et skoleår med fokus på klassefællesskab, samarbejde, planlægning og studievaner, mindset, koncentration og hukommelse, digital dannelse og Nyborg Gymnasiums menneskesyn. Studiemodulerne er udviklet som plug’n’ play, og klasseteamet vælger på baggrund af en undersøgelse af klassens behov vha. Timberleys model. Se nedenstående eksempler på forskellige studiemoduler:
Øvelse 1: Refleksion
Individuelt: Reflektér over, hvad du forstår ved klassefællesskab
I grupper: Diskutér kort fordele og ulemper ved klassefællesskab ud fra dette skema.
Øvelse 2: Fra overordnet ide til praksis
Hver gruppe skal forberede et oplæg, hvor der gives eksempler på hvordan klassen kan efterleve NGs menneskesyn i praksis. Skriv jeres pointer til højre og lav en poster, som I fremlægger ud fra
I skal komme ind på følgende i jeres oplæg:
Kommunikation
Tolerance ift. norm/normafvigelser, minoriteter m.m.
Øvelse 3: Refleksioner over processen omkring Blå Bog
Læs artiklen: “Blå bøger peger på en kultur med kønsstereotyper og sexisme”
Skriv de fem vigtigste pointer fra artiklen og tal herefter om dem fra klassen
I skal snart i gang med selv at lave Blå Bog, og derfor skal I nu sammen i klassen lave en række spilleregler for processen omkring blå bog og indholdet.
Det er vigtigt, at der er en åben dialog om de forslag der gives og at I er enige om de aftalte spilleregler inden timen sluttes.
Find en læselektie til i morgen. Sørg for at al unødig ”støj” omkring dig er væk. Læs nu i 20 minutter.
Efter øvelsen skal I i klassen diskutere fordele og ulemper ved at arbejde på denne måde.
I projektets andet år udfoldes det til særlige pilotklasser, som rummer repræsentative udfordringer ift. klasseledelse. Projektlederne og ledelsen udvalgte i samråd med Dorte Ågård en klasse fra alle uddannelser, hvor klasseteamet skulle samarbejde særligt tæt om interventioner og indsatser i klasserne. Udviklingsarbejdet skulle ske under supervision af Dorte Ågård og projektlederne og alle deltagende lærere gennemførte QTI (se nedenfor). Pilotklassernes erfaringer brugtes efterfølgende og blev foldet ud til resten af skolen i projektets tredje år (2022-2023). På baggrund af arbejdet med pilotklasser besluttedes det fra og med skoleåret 2021-2022, at det udvidede klasseteamsamarbejde skulle være fast på HF, EUD og EUX
Gennem de seneste år har flere end 50 lærere testet QTI på egne klasser og sparret med kolleger og projektlederne om resultaterne. QTI´en er udviklet af Dorte Ågård med afsæt i styring- og kontaktmodellen, og undersøgelsen kan bruges som et redskab for lærere til at få indsigt i elevernes oplevelse af deres klasseledelse. Det er ikke en personlighedstest af læreren, men et øjebliksbillede af samspillet med eleverne i en bestemt klasse, som indgår i en efterfølgende samtale med en kollega. Den forskning, der ligger bag QTI, angiver en retning for, hvad der er god klasseledelse, dvs. hvordan man som lærer kan være med til at skabe god elevmotivation og stort fagligt udbytte. Ved at arbejde systematisk med QTI kan lærerne sammen og hver for sig blive klogere på deres undervisning og udvikle deres klasseledelse, så den understøtter de bedste betingelser for læring. QTI inddrages i MUS
Læs mere om klasseledelse i denne bog, der er skrevet med udgangspunkt i arbejdet på Nyborg Gymnasium:
Du kan møde to af forfatterne til bogen “Klasseledelse – fra teori til praksis” her, hvor de fortæller om klasseledelse og om arbejdet med bogen.
Klasseledelsesprojektets første år skabte øget og kollektivt samarbejde om klassernes faglige og sociale trivsel i klasseteamet – og en ret bred funderet opfattelse af, at teamsamarbejdet nytter (jf. evalueringer). Der er skabt klare samarbejdsstrukturer, stringent fokus til teammøderne og et knivskarpt og forbilledligt plug-and-play materiale med klar struktur og progression til studiemodulerne i klasserne. Der er fokus på både den faglige og sociale udvikling i klasserne, på trivslen og på lærerens rolle som tydelig klasseleder. Det er virkelig godt.
Samtidig er QTI efterhånden udbredt til hver fjerde lærer, og der er fokus på udvidet samarbejde og klasseledelse i særligt udfordrede klasser. Vi er rigtig godt på vej og har efterhånden opbygget internaliserede vaner – klasseledelse er en del af hverdagen og lærergerningens rygrad på Nyborg Gymnasium. Klasseledelse er en fælles og kollektiv opgave, og ingen skal stå alene i håndtering af klasseledelsen.
Udvidet fokus på sårbare, krøllede og gymnasiefremmede elever
Selvom teamsamarbejdet er sat på skinner, og klasserne er gennem studiemoduler med klar progression, er der selvfølgelig stadig udfordringer. For som der står i den indledende beskrivelse af projektet, så er vores skole kendetegnet ved en meget stor mangfoldighed af elever. Det har en stor styrke og er en del af skolens sjæl, men det er også en udfordring, fordi vi har mange gymnasiefremmede elever, mange sårbare, mange med diagnoser, mange stressede og så er der dem, som man i gamle dage ville sige skulle ”tage sig sammen”, fordi de ikke får tingene gjort. De kan ikke organisere deres dag, ikke komme op om morgenen eller er bare trætte, uden gnist og energi. Derfor er det vigtigt at pointere, at det her ikke kun handler om særligt sårbare elever med diagnoser – det gælder i virkeligheden alle vores elever over tid. I den forbindelse har vi efteruddannet alle lærere i håndtering af de særligt sårbare elever, og vi har udviklet en mentorordning til eleverne – begge dele er beskrevet på de følgende sider: