Fælles oplæg og arrangement for alle 1. årselever og forældre på de danske ungdomsuddannelser d. 14. november kl. 18.00-19.30.
Oplægget er med Julius Mygind og Stine Trampe under overskriften: ”En mor og en søn deler ud”. Stine Trampe giver et hudløst ærligt indblik i en mors mistanke om sin søns misbrug, hvad mistankerne gjorde ved familien og om kampen for at få ham ud af misbruget. Hør Julius Myginds helt ærlige historie om sit eget misbrug, og hvad det gjorde ved hans familie. I foredraget diskuterer Stine og Julius fra hvert deres synspunkt, hvordan vi får skabt en god og konstruktiv dialog forældre og unge imellem, som kan hjælpe de unge med at fravælge rusmidlerne i en verden, hvor konfrontationen med stoffer er alle vegne, og hvor det sociale pres for at passe ind er større end nogensinde før.
Forud for oplægget afholder vi forældremøde for alle 1.årselever på STX og HHX fra 16.30-17.30 fordi de lige er landet i deres studieretning, hvor I kan møde klassens lærere.