GYMNASIELØBET 2022

Efter to års ufrivillig pause er gymnasieløbet tilbage i Nyborg!
Løbet afholdes fredag d. 16. september. Det skydes i gang kl. 12.15 og slutter kl. 13.15.
Alle, der deltager i løbet, får en smart løbetrøje, og der vil være professionel tidtagning.
1.062 elever fra 7.-10. klasse og alle 1. års-elever på Nyborg Gymnasium deltager i løbet.
Ruten er 5 kilometer lang og runder både skov, strand og det centrale Nyborg, hvor det går forbi slottet, torvet og kirken.
Det er gratis at deltage for alle tilmeldte skoler og deres elever, og der er flotte præmier, musik, snacks og drikkelse.