Huebegivenheder 2021

I modsætning til sidste år, så slutter alle afgangselever 2021 med en rigtig fysisk eksamen, hvor man kan tage sin hue på sammen med familie og venner på skolen. I retningslinjerne fra Undervisningsministeriet fremgår det, at hver student må have fem personer med på skolen efter den sidste eksamen.
CORONA-HENSYN
Nyborg Gymnasium skal sikre, at der ikke er samlet for mange mennesker. Det har vi gjort ved at lave en tidsmæssig spredning og en fordeling af elever/pårørende i sikre zoner i Multihallen (to kvm pr. person og én meters afstand mellem deltagere, som ikke er i familie med hinanden). Derfor vil hver familie have én time på skolen, så vi har tid til at gøre rent, før de næste hold kommer. Elever/familier får anvist et bord i Multihallen, hvor de sammen har mulighed for at fejre huerne.