Orienteringsaften

Torsdag den 9. januar 2020 kl. 19.00 – 20.00 åbner Nyborg Gymnasium dørene for interesserede elever og forældre.

Efter rektor Henrik Vestergaard Stokholms velkomst bliver der mulighed for at høre om og besøge stande for de enkelte uddannelser, hvor du kan møde både lærere og elever.

Få også oplysninger om valgfag og After School aktiviteter, og besøg vores med studievejledere, matematik- og læsevejledere, sekretariat, FoodCamp, UU-vejledningen, Kostskole og FynBus.

Arrangementet lørdag den 18. januar 2020 kl. 10.00 – 11.30 er primært for elever og forældre, hvor eleverne p.t. er på efterskole. Der er dog åbent for alle, men programmet er mindre omfattende end den 9. januar 2020.

POETISK ELEV-FILM om DET KRØLLEDE UNGDOMSLIV
– og om at søge og vælge hinanden

Går du og grubler over, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge? Er du bekymret over, hvordan du vælger rigtigt i forhold din fremtid? Denne elevproducerede dokumentar giver dig måske nogle af svarene. Filmen beskriver fællesskabet på Nyborg Gymnasium, som du også kan blive en del af, og den fortæller i poetiske ord og billeder en masse om sammenhold, venskaber for livet, det krøllede ungdomsliv og det at søge og vælge hinanden. Forhåbentlig vil du – som alle andre unge, uanset valg af ungdomsuddannelse, give dig hen til det. For det er det vigtigste valg.

Filmen er lavet af mediefag B-eleverne Line Pedersen, Anna Lund, Olivia Petrea og Emil Thilsing-Christiansen. Emil fortæller om arbejdet med filmen:
”Da vi fik til opgave at lave en dokumentar om livet på gymnasiet, i mediefag på B-niveau, var min gruppe og jeg en smule i tvivl om, hvordan vi skulle gå til værks. Vores mål var at vise, hvordan en normal dag på skolen kunne forløbe, men på samme tid at også vise, hvordan sammenholdet levede videre uden for skoletiden. Den mest intuitive måde at gå til værks på, var simpelthen at stå på sidelinjen af alt, der skete og, så vidt muligt, fange de bedste øjeblikke.
Efter timers sortering af klip og lydfiler og indspilning af voice over, som min gruppe så fint skrev, havde vi vores endelige produkt. Jeg må være ærlig og sige, at jeg er godt tilfreds med det, vi kom frem til. Personligt glæder jeg mig til at lave og arbejde på flere lignende projekter!”