STX giver dig muligheder
og åbner døre

Med en STX studentereksamen fra Nyborg
Gymnasium holder du nærmest alle døre åbne
for dig selv, når det gælder dit videre studievalg.

STX på det bedste gymnasium for dig

STX er samtidig en tre-årig gymnasial uddannelse, hvor du kan vælge mellem mange spændende fag og studieretninger, så du får den kombination af STX fag, der interesserer dig mest. Der er rigtigt mange med en STX, der kommer godt videre i deres studievalg til både lange uddannelser og mellemlange uddannelser

Hvad er det bedste gymnasium for dig, når du skal vælge, hvor du vil tage din STX? På Nyborg Gymnasium bliver du del af et aktivt ungdomsmiljø, hvor du ikke bare er tæt på eleverne fra din egen uddannelse. Du møder også elever fra HF, IB, HHX, EUD, EUX  og 10. klasse. Alle er del af et stærkt fællesskab både i og uden for skoletiden. For på Nyborg Gymnasium handler det ikke kun om undervisning, timer og fag. Det handler også om en række andre oplevelser sammen med dine gymnasiekammerater og gymnasiets øvrige elever. For eksempel til nogle af de mange After School-aktiviteter, vi tilbyder. Det kan være idræt og sport, musik, makerspace, designlab, drama, musical og meget, meget andet.

Studieretninger

Læs mere om studieretningerne
på STX

MERE INFO

Optagelse

Læs mere om optagelseskravene på stx og om, hvor og hvordan du søger

MERE INFO

Kostskolen

Bliv del af et aktivt fællesskab
på kostskolen

MERE INFO

Se video om livet på Nyborg Gymnasium

Når du begynder på STX:
Grundforløb + studieretningsforløb

Når du begynder på din studentereksamen og har valgt STX på Nyborg Gymnasium, så starter du med et grundforløb, der varer de tre første måneder af din tid på gymnasiet. Du får samtidig den første fornemmelse for, hvordan vi arbejder med tingene på gymnasiet – i klassen, i grupper, med projekter, skriftlige opgaver osv. Ideen med grundforløbet er bl.a., at du får snust til forskellige fag, inden du efter grundforløbet på STX skal vælge din studieretning. Når du har valgt din studieretning, så starter du på dit studieretningsforløb, der dækker resten af din gymnasietid.

I det almene gymnasium er grundforløbet sammensat af følgende fag:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Idræt
  • Matematik
  • Samfundsfag
  • 2. fremmedsprog: tysk, fransk eller spansk (begynder eller fortsætter)
  • Et kunstnerisk fag: billedkunst, mediefag, musik eller drama
  • Naturvidenskabeligt grundforløb
  • Almen sprogforståelse

Når du starter på Nyborg Gymnasium

På Nyborg Gymnasium skal du føle dig velkommen lige fra din første dag på gymnasiet – og på STX, når du tager din studentereksamen. Derfor har vi et introprogram for alle nye elever på gymnasiet, hvor du både lærer din klasse og skolen at kende. Der er et hyggeligt og aktivt socialt miljø på Nyborg Gymnasium, som du hurtigt bliver en del af. Skolens helt nye, fysiske rammer bliver brugt til rigtigt mange ting og mange former for samvær. Det kan både være vores mange After School-tilbud, hvor du kan melde dig til en hel masse frivillige aktiviteter, der ikke kun er for STX-elever. Der er også vores studiecenter, hvor du både kan læse sammen med dine kammerater, men hvor der også er mulighed for at få hjælp til lektierne – for eksempel fra en lærer eller fra ældre elever.

Nyttig ABC

Der er mange nye og praktiske ting at lære og tage stilling til, når du starter på en studentereksamen. Vi har samlet en masse oplysninger til dig i en ABC, hvor der står noget om alt fra busforbindelser til fester og kantine til it. Vi har samlet flere praktiske informationer til dig, der starter på Nyborg Gymnasium og STX: MERE INFO

Når du tilmelder dig STX på Nyborg Gymnasium via optagelse.dk, skal vi have oplysninger om: Dit valg af kunstnerisk fag på C-niveau:

  • du kan vælge mellem billedkunst, mediefag, drama og musik

Dit valg af 2. fremmedsprog:

  • du kan enten fortsætte med dit fremmedsprog fra folkeskolen: tysk eller fransk som fortsættersprog
  • eller du kan vælge et begyndersprog som 2. fremmedsprog: fransk eller spansk (dem skal du have alle tre år, og du ender med at have dem på A-niveau)

Grundforløbet skal danne grundlag for dit valg af studieretning og give dig faglig indsigt, og så skal det give dig en indføring i gymnasiets arbejdsmetoder. (Gymnasieloven § 21) På STX er Grundforløbet sammensat af følgende fag:

•  Dansk

•  Engelsk

•  Idræt

•  Matematik

•  Samfundsfag

•  2. fremmedsprog: tysk, fransk eller spansk (fortsætter eller begynder)

•  Et kunstnerisk fag: billedkunst, mediefag, musik eller drama

•  Naturvidenskabeligt grundforløb

•  Almen sprogforståelse

Som du kan se er grundforløbet sammensat af en række fag, du kender fra folkeskolen, men i gymnasiet organiseres samarbejdet mellem fagene på nye måder. Almen sprogforståelse og Naturvidenskabeligt grundforløb er eksempler på nye samarbejdsområder. Her arbejder du med sprog og naturvidenskab på tværs af fag.

Studieretninger 2023/24

Naturvidenskab
Retning 1 Matematik A Fysik B Kemi B
Retning 2 Bioteknologi A Matematik A Fysik B
Retning 3 Biologi A Kemi B
Kunst
Retning 1 Musik A Matematik A
Retning 2 Musik A Engelsk A
Samfundsvidenskab
Retning 1 Samfundsfag A Matematik A
Retning 2 Samfundsfag A Engelsk A
Sprog
Retning 1 Engelsk A Spansk A (begynder) Latin C
Retning 2 Engelsk A Tysk A (fortsætter) Latin C
Retning 3 Engelsk A Fransk A (begynder) Latin C

* Når du har Latin C, behøver du kun at vælge et af fagene kemi og biologi, og du skal kun løfte et af fagene biologi, kemi eller fysik til B. ** Hvis de tre sprog er på AAB-niveau, kan du afslutte både matematik og naturvidenskab på C-niveau. Studeretningsvælger

Fag og valgfag på Nyborg Gymnasium

Der er en række fag, som alle skal have:

  • A-niveau: dansk og historie.
  • B-niveau: engelsk, matematik, 2. fremmedsprog (hvis det er et fortsættersprog, ellers på A-niveau).
  • C-niveau: fysik, idræt, oldtidskundskab, religion, samfundsfag, musik- og lydproduktion, et kunstnerisk fag samt to af fagene biologi, informatik, kemi eller naturgeografi C.

Udover dem og dine studieretningsfag skal du i løbet af de tre år have nogle valgfag. Du kan vælge at løfte fag, du har i forvejen, til højere niveauer, eller du kan vælge helt nye fag. Hvad du kan vælge hænger sammen med din studieretning, og når du skal til at vælge, vil vi vejlede dig nærmere. Men her kan du se, hvilke valgfag vi tilbyder på STX på Nyborg Gymnasium:

Optagelse

Hvis du ønsker optagelse på STX efter 9. klasse, skal du:

  • være vurderet uddannelsesparat til STX. Det kræver, at du personligt og socialt er klar og har mindst 5.0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i maj/juni måned i 9. klasse.
  • have bestået folkeskolens afgangsprøve efter 9.klasse, dvs. at du skal have mindst 02 i gennemsnit af alle fag (Ved et gennemsnit på 02-3 vil du blive indkaldt til en samtale)
  • have modtaget undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9.klasse, f.eks. tysk eller fransk.

Hvis du ønsker optagelse på STX efter 10. klasse, skal du:

  • være vurderet uddannelsesparat til STX. Det kræver, at du personligt og socialt er klar og har mindst 5.0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i maj/juni måned i 10. klasse.
  • have bestået folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse, dvs. at du skal have mindst 02 i gennemsnit af alle fag (Ved et gennemsnit på 02-3 vil du blive indkaldt til en samtale)
  • Aflægge prøve i fagene dansk, engelsk og matematik i 10. klasse, enten som 9, klasseprøver eller 10. klasseprøver. Hvis du vælger at aflægge 10. klasseprøve, skal du aflægge både de skriftlige og de mundtlige prøver.
  • have modtaget undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9.klasse, f.eks. tysk eller fransk.

Hvordan bliver jeg optaget?

Optagelsen foregår på et ansøgningsskema, som du finder på www.optagelse.dk Hvis du søger optagelse til STX, skal du tilkendegive, hvilket 2. fremmedsprog og hvilket kreativt fag, du ønsker.

Ansøgere som ikke kommer direkte fra folkeskolen

Hvis man søger optagelse og ikke søger direkte fra folkeskolen, så optages man efter skolens konkrete vurdering af ansøgningen. Man kan blive indkaldt til en samtale og eventuelt en optagelsesprøve.

Fordeling af elever på de fynske gymnasier Hvis et gymnasium på Fyn modtager flere ansøgere, end det har kapacitet til, sendes ansøgningerne til fordelingsudvalget for de fynske gymnasier. Fordelingsudvalget, der består af gymnasiernes rektorer, fordeler herefter eleverne ud på de andre fynske gymnasier. Læs mere om kriterierne for fordeling af ansøgerne.

Mød underviserne på STX

Vil du vide mere om STX?

Arno P. Hansen, vicerektor

Vicerektor med ansvar for studieadministration og opgavefordeling 

Tel. 63 25 52 00
E-mail: ah@nyborg-gym.dk

Malene Meincke, uddannelsesleder (STX)

Uddannelsesleder med ansvar for stx, kommunikation, pædagogisk udvikling og HR

Tel. 3 25 52 04
E-mail: mm@nyborg-gym.dk

Jeg ønsker mere information og vil gerne kontaktes

KLIK HER
Skip to content