SØG

Organisation C

I faget organisation på C-niveau får du et grundlæggende indblik i en organisations strukturer samt i den organisationsteoretiske udvikling i et historisk perspektiv. Du lærer at arbejde med organisatoriske problemstillinger og at se på interne organisatoriske forhold og organisationen som en dynamisk enhed i samspil med det omgivende samfund.

Du får bl.a. undervisning i emnerne:

  • Ledelse og organisation i historisk perspektiv
  • Organisationsstruktur og design
  • Motivationsteori
  • Ledelsesteori
  • Organisationskultur

Undervisningen er baseret på aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger og veksler mellem teori og et casebaseret undervisningsprincip. Du arbejder bl.a. med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede organisatoriske problemstillinger og med organisatoriske modeller. Undervisningen byder desuden på et projektforløb, som kommer til at danne grundlag for din eksamen.

It indgår som værktøj, bl.a. i forbindelse med casearbejde og længere sammenhængende forløb.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i dit projektforløb fra undervisningen. Prøven varer ca. 30 minutter, og du får ingen forberedelsestid.

I would like some more information

CLICK HERE
Skip to content