fbpx

Samfundsfag A – Engelsk A

Interesserer du dig for kultur og samfundsforhold?
Og har du lyst til at

  • vide mere om dansk og international politik
  • arbejde med aktuelle politiske emner
  • arbejde med kultur og litteratur i de engelsktalende lande
  • vide mere om samfundsøkonomien
  • arbejde med tal og statistik

så er denne studieretning noget for dig!

 

Hvad kan jeg blive?

Studieretningen opfylder de specifikke adgangskrav på de fleste mellemlange videregående uddannelser.
Den opfylde også adgangskravene på de fleste lange videregående uddannelser; især indenfor humaniora, samfundsvidenskab og på handelshøjskolerne.

Studieretningsfagene

I samfundsfag tager vi udgangspunkt i aktuelle problemstillinger. På A-niveau lærer du om både danske og internationale forhold inden for politik, økonomi og sociologi og i international politik. Du lærer at strukturere viden og at forholde dig kritisk til både ord og tal. Vi anvender både teorier og nyhedsstof fra forskellige medier.

I engelsk arbejder vi grundigt med sproget i både skrift og tale. Du kommer til at læse både gammel og helt moderne litteratur, og du lærer at behandle, analysere og fortolke forskellige genrer. Vi arbejder med det engelske sprog, dets udvikling og forskelligartethed samt med samfundsforhold i England, USA og andre engelsksprogede lande.

På tværs af fagene

Vi kommer på denne studieretning på tværs af fagene med emner som globalisering, indvandring, levevilkår og USA som supermagt.

Imellem samfundsfag og engelsk kan der være et samspil omkring emner som kulturel globalisering, amerikansk kultur – og hvad den betyder for os, minoriteter, sociologisk studie af amerikanske storbyer, klasse- og kultur i England, USA – præsidentvalget.

Adgangskortet

Adgangskortet på Uddannelsesguiden viser, hvilke videregående uddannelser denne studieretning giver adgang til:
Klik her.

Læs mere om Adgangskortet.

Jeg ønsker mere information og vil gerne kontaktes

KLIK HER