SØG
KOSTSKOLEN – velkomstbrev

Kære nye elever og forældre,

Velkommen til Nyborg Gymnasiums kostskole. Vi glæder os til at byde dig velkommen, tirsdag d. 8. august 2023 i tidsrummet kl. 11.00-14.00, hvor der er indkvartering for alle jer nye elever. Fortsættereleverne ankommer først om onsdagen d. 9. august 2023. Det er vigtigt for os at havde den første dag sammen med alle jer nye unge mennesker på kostskolen. Der kan være mange grunde til, at du har valgt at tage din uddannelse på Nyborg Gymnasium og samtidig valgt kostskolen til.

To ting er fundamentale for samværet og arbejdet på kostskolen. Den ene er hensynet til skolegangen – den er jo forudsætningen for dit ophold. Den anden er den gensidige tolerance og respekt, der skal til, for at 192 unge mennesker kan bo under samme tag og befinde sig godt med hinanden. Den enkelte elev skal føle sig tryg og samtidig sikres gode muligheder for personlig udvikling. Samtidig stiller vi krav om ansvarlighed og forståelsen af at indgå i et fællesskab. Det er disse egenskaber og værdier, vi ønsker at fremme. Frihed under ansvar kan måske som andre fraser virke en smule forslidt, men ordene har faktisk et reelt indhold på kostskolen ved Nyborg Gymnasium. Ud over en velkomsthilsen og et introduktionsprogram, er der vedlagt en præcisering af de ting, som er rare at vide, inden du kommer. Derudover kan du på Nyborg Gymnasiums hjemmeside finde en elektronisk udgave af vores ordensregler som også indeholder mange gode praktiske oplysninger om hverdagen på kostskolen. Ordensreglerne forventer vi er læst inden start.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe til skolen eller kostskolen.
Vi ønsker dig og din familie en rigtig god sommerferie, og ser frem til et skoleår med godt kammeratskab
og gode oplevelser.

På vegne af personalet på kostskolen.

De bedste hilsner

Betina Hyldgaard Andersen
Kostskoleleder

 

 

Jeg ønsker mere information og vil gerne kontaktes

KLIK HER
Skip to content