SØG

Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i Nyborg Kommune

I Nyborg Kommune står vi klar til at støtte dig på din vej, hvis du er motiveret for en livsstilsændring i din hverdag. En lille indsats i din hverdag kan give en stor sundhedseffekt i dit liv.

I Nyborg Kommune står vi klar til at støtte med følgende tilbud:

Rygestoptilbud målrettet unge

Hvis du ryger og er motiveret for at stoppe, så kan du få gratis hjælp til at kvitte smøgerne af en uddannet rygestops rådgiver. Temaerne for forløbet er: afhængighed og abstinenshåndtering. Støtte, motivation og opbakning. Forberedelse af rygestop og aftale om stopdato.

Nyborg Kommune tilbyder desuden gratis målrettede rygestopforløb for alle borgere i Nyborg Kommune.

Kontakt sundhedskonsulent Katrine Frost Grønholdt ved spørgsmål, for tilmelding eller blot en uforpligtende samtale på telefon 6333 8104. Du kan også sende en e-mail til sund@nyborg.dk med dit navn og telefonnummer.

Kræftrådgivning

Rådgivningen består af kortere individuelle samtaleforløb, parsamtaler, familiesamtaler eller forældrerådgivning med en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse.

Tilbuddet er for alle der er berørt af kræft. Fx hvis du:

  • har kræft, eller har haft kræft
  • er pårørende til en med kræft – både børn, unge, voksne og ældre
  • er bekymret for dine børn, i forbindelse med kræft i familien

Nyborg Kommune har to rådgivningstilbud:

Tilbud om rådgivning i Sundhed og Træning, kontakt Sundhed og Træning, telefon 6333 7872 eller pr. e-mail sundhedogtraening@nyborg.dk

Tilbud om åben rådgivning i Arkaden, nærmere information, kontakt Sundhed og Forebyggelse, telefon 6333 8110 eller pr. e-mail sund@nyborg.dk

Mental sundhed

Åben anonym rådgivning i Familiehuset

Er du 18 år og har behov for at tale med en voksen, der har tid til at lytte og rådgive, så kan du kontakte Familiehuset. Ring på telefon 6333 6851 eller send en e-mail til familiehuset@nyborg.dk for at høre mere om tilbuddet.

Gratis psykologhjælp for unge

Læs mere her: http://www.nyborg.dk/da/Nyheder/2018/August/Gratis-psykologhjalp-til-unge

www.Mindhelper.dk

Er en hjemmeside med fokus på mental sundhed. Siden er bl.a. bygget op med videoer, brevkasse og artikler om mental sundhed. Siden er lavet af unge, for unge, og har til formål at hjælpe dig, før problemerne vokser sig for store.

SSP konsulenter

SSP konsulenterne har åben dør på skolerne, hvor du altid kan henvende dig og få en snak om alt fra misbrug, til problemer hjemme eller i skolen, ensomhed, kriminalitet mm. Læs mere her:

http://nyborgungdomsskole.dk/ssp/

Seksuel sundhed

Hvis du har haft ubeskyttet sex, er det en god idé at blive testet for klamydia, og eventuelt også andre kønssygdomme. Dette kan du altid få gjort gratis hos din egen læge.

Rusmidler, Misbrugscenteret

Spor25 Hvis du er mellem 15-25 år og har et problematisk forbrug af stoffer eller alkohol kan du få gratis og anonym vejledning. Formålet er at motivere til en forandring vedrørende forbrug at rusmidler, herunder reduktion, stabilisering samt ophør.

For en uforpligtende rådgivende samtale, kontakt Rusmiddelcentret på tlf. 24629962, Mandag-Torsdag, kl. 13.00-14.00 eller fredag kl. 12.30-13.00, eller til den Åbne rådgivning hver onsdag kl. 13.00-15.00 i Pavillonen. Adresse: Hyrdegyden 4, Ved ungdomsskolen i Nyborg

Læs mere om tilbuddene her: http://www.nyborg.dk/da/Borger/Sundhed/Rusmidler

FIT&NAJS UNG –for unge mellem 15 og 18 år

Fit&Najs UNG er et tilbud for unge med overvægt. Det er et forløb for hele familien, hvor man får redskaber til at håndtere de udfordringer, der ofte følger med at ændre livsstil. Der opstilles konkrete rammer for ændringer i kost- og bevægelsesvaner, ved hjælp af en skræddersyet punktplan på ca. 15-20 punkter. Punktplanen justeres løbende, så den passer til det enkelte forløb og undervejs får man støtte og vejledning fra en sundhedsplejerske. Hele familien er aktiv og ansvarlig for udvikling og forandring af livsstilen.

Tilbuddet er til familier med unge der:

  • har et BMI på ≥ 25
  • har lyst til at ændre livsstil

Tilmelding foregår via. elektronisk tilmeldingsblanket på kommunens hjemmeside eller på telefon 6333 6857 eller pr. e-mail til sundhedsplejen@nyborg.dk med telefonnr. og navn. Der kan også tilmeldes gennem egen læge.

LIVA

Personlig og online livsstilsvejledning for dig der er bosat i Nyborg Kommune, og ønsker at leve sundere.

Tilbuddet kan hjælpe dig til en sundere livsstil. Sammen med en sundhedsfaglig vejleder opstiller du nogle individuelle mål, og taler med vejlederen om, hvad der skal til, for at nå målene.

Tilbuddet er til dig, der:

  • er overvægtig med et BMI ≥ 30 eller har et BMI ≥ 25 og en kronisk sygdom.
  • gør to af følgende: ryger dagligt, er fysisk inaktiv, overvægtig med et BMI ≥ 25 eller undervægtig med et BMI ≤ 18,5, vurderer at spise usundt eller har et alkoholindtag over lavrisikogrænsen på 7/14 (kvinder/mænd) genstande pr. uge.

For tilmelding, spørg din sagsbehandler eller send en e-mail til sund@nyborg.dk med dit navn og telefon nr. Vejlederen vil herefter ringe dig op.

For yderligere information se http://www.nyborg.dk/da/Borger/Sundhed/Tilbud-og-viden/LIVA-online-livsstilsvejledning

Nyborg Kommunes Fritidsportal

Her kan man få et overblik over de mange forskellige fritids muligheder og hvilke foreninger, der udbyder de aktiviteter, man søger.

 

Jeg ønsker mere information og vil gerne kontaktes

KLIK HER
Skip to content