Emma fra 3y takkede heldigvis ja, da hun blev spurgt, om hun ville holde årets studentertale til dimissionen. Det kom der nemlig en sød, sjov, klog og eftertænksom tale ud af, som hun leverede foran en fyldt Multihal. Tak for talen, Emma! Godt gået…
Kære ledelse, kære ansatte, kære lærere, kære familier og ikke mindst kære medstuderende,
Vi er samlet her i dag for at afslutte et større kapitel, for at takke de mennesker, der har gjort de sidste to eller tre år til en mulighed og for at fejre denne milepæl i livet. Vi er i dag samlet på det sted, der for os alle er fyldt med masser af minder. Her er første skoledag værd at nævne. Erindringerne er helt sikkert ikke de samme, men jeg tror næppe, at nogen vil modsige mig, når jeg hævder, at navnelegene og nye ansigter var præget af akavethed. Det gik heldigvis hurtigt over i takt med, at vi lærte hinanden at kende. Denne dag mødte vi også lærerne. De mennesker, der de næste år gav os viden i grundforskellige fag. Tak for at have givet os motivationen til at blive endnu mere videbegærlige, tak for ikke altid at stryge os med hårene men for at give os tilpas konstruktiv kritik, modstand og opmuntring. I lærere har ydermere lært os, at I alle er så forskellige, og denne mangfoldighed har medvirket til, at vi har kunnet spejle os i jer på hver og sin måde. Vi må se vores viden og mod på livet som en ressource gennem livets op og nedture. Men for nu – skal vi huske at forblive nysgerrige. Dertil også en stor tak til kantinepersonalet, der har stået klar med et bredt sortiment af gode retter, IT der har stået klar til at hjælpe os, når vi har været i nød og bibliotekarer, der har hjulpet os, når vi har manglet materiale til vores større skriftlige opgaver eller glemt bøger til NG-læser. Desuden en tak til ledelsen og kontoret, der i det daglige får alle ender til at hænge sammen. Samtidig har gym lært os om andre dele af livets facetter, og vi har lært dét, det vil sige at være en del af noget større og dermed en del af et fællesskab. Derfor også en tak til Kapaki og elevrådet, der har planlagt fester, galla og fredagsbarer og gjort, at vi har haft muligheden for at møde andre på tværs af klasserne. Her har der også været afterschoolaktiviteter samt indsamlinger, hvor fællesskabets fundament er bygget op på et større mål og et samfundsansvar…. For vi lever i en verden præget af uro, som følge af krig i Europa, fortsat krig i Mellemøsten og andre steder, hvor magtfulde aktører sætter deres helt egen dagsorden. Der følger uretfærdigheder mange steder, og det er dét, der er værd at kæmpe for. Nyborg Gymnasium har derfor for os i en periode dannet et grundlag for et fællesskab, der har skabt styrke i en uforudsigelig tid og i en verden, hvor sammenhold er en nødvendighed for at tro på det gode. Og som Howard Zinns citat siger: ”Vi behøver ikke at udføre heroiske handlinger for at deltage i forandring. Små handlinger ganget med millioner af mennesker kan transformere verden”. Det vil sige, at vi ikke skal ud alene og redde verden, men blot små gode handlinger kan være med til at gøre en stor forskel. Efter et tilbageblik på vores gymnasietid er det værd at se fremad. Fremad til en sommer, der skiller vejene for os. Fremad til en sommer, hvor vi ikke vender tilbage til de samme rammer efter sommerferien. Fremad til et individuelt valg, hvor vi skal gøre op med os selv, hvad vi ønsker og ikke blot at følge med strømmen. Men først må vi denne sommer glæde os over hinandens selskab en sidste stund – for nogle er det et farvel, for andre er det et på gensyn. Uanset hvad skal vi nyde denne tid. Her til sidst er det værd at sige, at vi må huske at se livet som en gave. En gave, der skal elskes, udfordres og værdsættes. Vi skal huske at arbejde hårdt, vi skal huske at gøre os umage, og vi skal huske at værdsætte livet samtidig med, at vi nyder de mindeværdige øjeblikke. Vi må passe på os selv og dem omkring os, og vi må sætte pris på, at vi bor i et så privilegeret land som Danmark, hvor dørene er åbne og mulighederne er mange.
Stort tillykke til hele vores årgang – jeg ønsker jer alt det bedste.
Tak.
