Akademiet for Talentfulde Unge: Dimission på SDU

Tretten stolte, dygtige og engagerede NG-elever er dimittere på ATU – Akademiet for Talentfulde Unge – et særligt toårigt talentforløb, der byder på akademiske udfordringer gennem bl.a. seminarer, workshops og besøg på Syddansk Universitet – University of Southern Denmark.
Dimissionen foregik på netop SDU med flotte taler, musik, diplomer og masser af god stemning.

ATU-deltagerne starter i 1.g og for at deltage skal de…:
· være drevet af en stor motivation for at lære
· have akademisk nysgerrighed
· være villige til at yde en ekstra indsats

Derfor er vi på NG ”stolte af de stolte”. For de her 13 elever har netop vist sig at være akademisk nysgerrige, og de har arbejdet målrettet og engageret med deres spændende projekter ved siden af den normale undervisning på NG.
Udbyttet af et ATU-forløb er stort, både på et fagligt og et personligt niveau, og det forlyder, at det er ekstremt givende at møde andre unge med de samme akademiske interesser. Det samme gælder det tætte og inspirerende samarbejde med professionelle forskere.
ATU’erne har kunnet vælge imellem en række forskellige emner. De har langt fra deltaget i alle de valgfrie seminarer, men har kunnet vælge dem ud, de fandt særligt interessante: https://lnkd.in/e-7Knjvq
De har desuden deltaget i en række obligatoriske seminarer og en summer camp.
Kort sagt: Et to-årigt akademisk overflødighedshorn …

Herfra siger vi stort TILLYKKE til årets ATU’ere, der er Anders, Angelina, Beatrice, Beatrice, Benedikte, Christoffer, Jeppe, Jeppe, Lauge, Lilly, Sanne, Silje og Smilla! 🇩🇰 😀

hashtagATU – Akademiet for talentfulde unge hashtagSDU hashtagakademiskoverflødighedshorn hashtagatusyd