SØG

ENGELSK C

Engelsk C EUD/EUX (GF1) er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse samt kultur- og samfundsforhold. Faget bygger videre på elevens eller lærlingens grundskoleforløb.

Undervisningen tager udgangspunkt i det engelske sprogs brug i den virkelige verden; i erhverv, uddannelse, samfund og i almene og personlige sammenhænge. I undervisningen fokuseres på sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i de engelsktalende lande.

Der lægges stor vægt på at træne elevernes kommunikationskompetence; både skriftligt og mundtligt. Dette øves bl. a. gennem samtaler om almindelige emner og desuden et fokuseret arbejde med opøvelse af erhvervsrelevante ord og begreber.

Grammatik indarbejdes i det omfang, det er relevant for en succesfuld kommunikation.

Skriftligt er der fokus på erhvervsrettet kommunikation som forretningsbreve, vareforespørgsler eller jobansøgninger.

Samtidig er der fokus på kommunikation fra erhvervsmæssig side: i undervisningen anvendes reklamer, tv-reklamer, forretningshjemmesider, osv. fra den virkelige verden og disse analyseres med et relevant begrebsapparat.

Ud over de ovennævnte materialer kan pensum bestå af både fiktion som film, noveller eller sange, fakta som artikler, blogposts eller hjemmesider, billeder som trykte reklamer eller tv-reklamer og digitale teksttyper som SoMe.

Mod slutningen af forløbet skal eleverne udarbejde et individuelt selvvalgt projekt.

Forløbet afsluttes med en case-eksamen. Denne eksamen tager udgangspunkt i en eksisterende virksomhed, som IKEA eller Daloon. Der stilles 5-6 opgaver, der alle er relevante for den valgte virksomhed. Disse opgaver afprøver de mundtlige og skriftlige kompetencer, der er opøvet gennem forløbet. Desuden skal eleverne anvende den faglige viden, der er gennemgået i timerne.

Forløbsafslutningen består af 2 dage: første dag er en arbejdsdag, hvor opgaverne skal besvares.

Den følgende dag er eksamensdagen, hvor eleverne individuelt fremlægger deres caseopgaver og desuden deres selvvalgte, individuelle projekt for lærer og censor.

Jeg ønsker mere information og vil gerne kontaktes

KLIK HER
Skip to content