Rektors personlige julehilsen til NG’erne:
”I dag er der håb…”
“I dag er der håb, for der er ord, ører og lydhøre hjerter. Og håb, det har vi brug for, for det er en kraft, der trækker os tilbage fra alt det, der virker trist, uoverskueligt og kaotisk. Så når vi nu om lidt går på juleferie, ønsker jeg, at I kan tage med jer tanken om, at håbet ikke nødvendigvis handler om at vente på en lysere fremtid, men om at finde lyset her og nu – i vores relationer, i vores fællesskab, i det vi giver til hinanden, i vores evne til at være til stede i øjeblikket…”
Sådan lød de håbefulde ord fra vores rektor Malene, da vi i dag sendte NG’erne på en velfortjent juleferie. Det gjorde vi ved, for 3. år i træk, at holde en varm juleafslutning i Vor Frue Kirkes smukke, smukke kirkerum. Lidt væk fra hverdagen på gymnasiet, og lidt oppe i værdihelikopteren. Deroppefra, hvor man kan se håbet blinke nede på en jord, der lige nu slår revner.
Vil du også med op i helikopteren og se håbet blinke?
Så kan du læse med nedenfor i rektors julehilsen i både dansk og engelsk version:
Juletale i Vor Frue Kirke 20.12.24
Kære alle sammen,
Tak til Vor Frue Kirke for lån af huset, tak til 2f for smuk musik, tak til UngKlang for den smukkeste sang.
Hvor er det dejligt at se jer her. I en anden ramme, i det her smukke rum, med en anderledes stemning end hverdagen på Nyborg Gymnasium. Nu skal I snart slippes fri til juleferie, og jeg vil sende jer afsted med min personlige julehilsen til jer alle. Og undervejs bliver det nok alt andet end low key, men jeg synes, at den her særlige stund og den her særlige tid kalder på at tale om det, der betyder noget: om kærlighed, om fællesskab og håb. For det er det julen kan. Midt i en mørk tid, kan den slå kærlighedens og håbets tone an.
Jeg ved ikke med jer. Men Juletale i Vor Frue Kirke 20.12.24
Kære alle sammen,
Tak til Vor Frue Kirke for lån af huset, tak til 2f for smuk musik, tak til UngKlang for den smukkeste sang.
Hvor er det dejligt at se jer her. I en anden ramme, i det her smukke rum, med en anderledes stemning end hverdagen på Nyborg Gymnasium. Nu skal I snart slippes fri til juleferie, og jeg vil sende jer afsted med min personlige julehilsen til jer alle. Og undervejs bliver det nok alt andet end low key, men jeg synes, at den her særlige stund og den her særlige tid kalder på at tale om det, der betyder noget: om kærlighed, om fællesskab og håb. For det er det julen kan. Midt i en mørk tid, kan den slå kærlighedens og håbets tone an.
Jeg ved ikke med jer. Men jeg kan godt blive overvældet af alt det, der foregår i verden omkring os. Jeg sidder ofte med oplevelsen af, at ulykkerne er så ufatteligt mange, og voldsomme billeder – både de ægte og de uægte – fra katastrofer og konflikter, vælter ind over mig på alle mulige platforme. Mørkemænd og antidemokrati spreder sig, og verden er på så mange måder ved at vælte. Det gør mig vred, det gør mig bange, og så gør det mig så ked af det.
Jeg ved ikke med jer. Men jeg kan godt blive overvældet af det tempo som alting sker med, og alt det jeg skal nå, alt det jeg skal følge med i. Alle de forandringer, der hele tiden sker omkring mig. Alting er aldrig det samme, intet er altid, som det plejer. Jeg har ikke tid til at være til stede i nuet, for jeg skal hele tiden videre. Jeg er i en evig søgen, og jeg har hele tiden følelsen af, at jeg er på vej et sted hen, men at jeg ikke rigtig når frem.
Heldigvis findes der i julen en anledning. En anledning til at tænde lys, en anledning til at mødes med mennesker, man holder af, en anledning til at synge, en anledning til at dyrke traditioner og gentagelser, en anledning til at være barn igen. Og i det, vi i julen giver til hinanden – og her tænker jeg altså ikke på ønskesky og læssevis af gaver, selvom jeg også holder utroligt meget af gaver – i det vi i julen giver til hinanden, findes der et håb. Håb er ikke kun bare en forventning om noget bedre. Håb er også noget, der opstår i nuet, når vi er sammen, i de små øjeblikke. Og i øjeblikke som i dag.
Når vi mødes i dag, så mærker jeg håb.
Det gør jeg, fordi fællesskabet, musikken, julens traditioner, stemninger og budskab om lys, kærlighed og varme vækker håb. Her er indimellem ordene og de smukke salmer en krævende stilhed, men vi er lige her, og vi lytter og åbner vores hjerter.
Når vi mødes i dag, så mærker jeg håb.
Det gør jeg, fordi jeg ser jer. Det kan godt være at vores statsminister har været ude at sige, at vi skal droppe troen på fremtiden, men når jeg ser jer, så kan jeg ikke andet end at være håbefuld. I er nemlig nogle søde, dejlige, dygtige, sjove og livlige unge mennesker. I har så meget at give af, og I vil gerne være noget for hinanden – og I er jo fremtiden.
I dag er der håb, for der er ord, ører og lydhøre hjerter. Og håb, det har vi brug for, for det er en kraft, der trækker os tilbage fra alt det, der virker trist, uoverskueligt og kaotisk.
Så når vi nu om lidt går på juleferie, ønsker jeg, at I kan tage med jer tanken om, at håbet ikke nødvendigvis handler om at vente på en lysere fremtid, men om at finde lyset her og nu – i vores relationer, i vores fællesskab, i det vi giver til hinanden, i vores evne til at være til stede i øjeblikket.
Og jeg vil slutte af med at læse et lille vers op for jer:
Du spør’ mig om håbet hvad er det
en længsel en stemning en storm?
en lysstribe ud over havet
en skygge der søger sin form?
men bedst som du tænker der ingenting er
så findes det
håbet
så findes det dér.
Jeg ønsker jer alle en god jul fyldt med fred og ro, med lys og håb. Ryk sammen, vær der for hinanden og for jeres nære – så findes det håbet, så findes det der.
Og rigtig glædelig jul og godt nytår
(in English)
Dear All,
It is so wonderful to see you here. In this different and beautiful setting, with a different atmosphere than our everyday life at Nyborg Gymnasium. Soon, you will be released into the Christmas holidays, and I want to send you off with my personal Christmas greeting. Along the way, it may be anything but low key, but I believe this special moment and this special time of year call for us to speak about what truly matters: love, community, and hope. Because that is what Christmas does. In the midst of a dark time, it strikes a tone of love and hope.
I don’t know about you, but I can sometimes feel overwhelmed by everything happening in the world around us. I often sit with the sense that the tragedies are so numerous, and the images—both real and false—of disasters and conflicts flood in from all kinds of platforms. Darkness spreads, and anti-democratic forces are on the rise. In many ways, the world feels like it’s on the verge of collapsing. It makes me angry, it makes me scared, and, most of all, it makes me sad.
I don’t know about you, but I can also feel overwhelmed by the pace at which everything happens, all the things I have to do, all the things I need to keep up with. Constant changes happen around me, and I feel left behind. Nothing ever stays the same; nothing is ever as it used to be. I don’t have time to be present in the moment because I’m always racing forward. I am searching for something, and I constantly feel like I’m heading somewhere, but I never really arrive.
Thankfully, Christmas offers an opportunity. An opportunity to light candles, to gather with loved ones, to sing, to cherish traditions and repetition, to be a child again. And in what we give to each other at Christmas—and I’m not just talking about piles of gifts, even though I do love gifts —there lies hope. Hope is not just an expectation of something better. Hope also emerges in the present, in the moments we share together. Moments like today.
When we gather here today, I feel hope.
I feel it because the community, the music, the traditions, and the message of Christmas—its light, love, and warmth— give hope. Between the words and the beautiful hymns, there is a demanding silence, but we are right here, listening and opening our hearts.
When we gather here today, I feel hope.
I feel it because I see you. Our prime minister might have said we should give up hope for the future, but when I look at you, I cannot help but feel hopeful. You are kind, wonderful, funny, and lively young people. You have so much to give, and you truly want to be there for one another.
Today, there is hope, because there are words, ears, and listening hearts. And we need hope, for it is a force that pulls us back from all that feels sad, overwhelming, and chaotic.
So, as we head into the Christmas holidays, I hope you will take with you the thought that hope is not necessarily about waiting for a brighter future, but about finding the light here and now—in our relationships, in our community, in what we give to one another, in our ability to be present in the moment.
I will finish by reading a short verse for you:”You ask me what hope is—
A longing, a mood, a storm?
A streak of light over the sea,
A shadow seeking its form?
But just as you think there is nothing at all,
It exists—hope exists after all.”
I wish you all a Christmas filled with peace and silence, light and hope. Come together, be there for each other and for those close to you—so hope will be there, so it will exist.
Merry Christmas and a Happy New Year