Ida Lund Francks studentertale 2025:
”Det er okay ikke at have alle svarene endnu…”
Årets studentertaler til Nyborg Gymnasiums dimissioner er en stafet, der skifter mellem forskellige af skolens uddannelser. I år var det således HF, der leverede en taler – og en taler, der leverede en klog, sjov og lærerig tale fra og til studenterne. Tak til Ida Lund Franck fra 2.p for at gribe ordet, da hun fik det og for at sætte ord på de tanker, en ung student står med på sin dimissionsdag.
Her kan du læse med på hele Idas tale:
Kære alle
Først og fremmest vil jeg ønske jer alle kæmpestort tillykke.
Nu står vi her med huen på hovedet og eksamensbeviset i hånden – en dag, de fleste af os har set frem til længe. For nogle har vejen hertil været nem, for andre har den været fyldt med bump og udfordringer. Men uanset hvordan rejsen har set ud, står vi her nu – og det har vi god grund til at være stolte af.
Vi har gået her på gymnasiet i 2-3 år og været vant til de samme rutiner. Men nu starter et nyt kapitel, og vi skal til at skabe nye. Nogle har allerede søgt uddannelse, bestilt rejser eller lagt alverdens planer for den kommende tid. Andre skal først nu til at finde ud af, hvad de egentlig har lyst til. Vi lever i et samfund med uendelige muligheder, som ikke nødvendigvis gør det lettere at træffe beslutninger om fremtiden. Vi lever også under et konstant pres om hele tiden at være den bedste, blive til noget stort, klare os godt – og helst så hurtigt som muligt…
Men vi kan aldrig sikre os, at vejen frem bliver lige og nem. Der vil være bump, afslag og øjeblikke med tvivl – fra både venner og familie, og ikke mindst fra os selv. Tvivl om hvorvidt vi har truffet det rigtige valg, om vi lykkelige og om vi er gode nok. Men det er også okay. Det er okay ikke at have alle svarene endnu. Det vigtigste er, at vi tør tro – tro på os selv, tro på hinanden og tro på fremtiden og på, at vi godt må tage små skridt og lave fejl undervejs.
Vi har delt mere end bare klasselokaler og afleveringer. Vi har delt år af vores liv – fyldt med sene nattetimer foran skærmen, nervøse minutter før eksamener, utallige ture i food camp, tudeture når det hele har syntes at være uoverskueligt, men også vigtige venskaber og massere grin i frikvartererne, som gjorde de lange skoledage lidt kortere.
Vi har lært meget – også fagligt – men mest af alt har vi lært om os selv og hinanden. Om at møde op, selv når man ikke havde helt lyst. Om at stå sammen og bakke hinanden op. Og måske vigtigst af alt: at livet ikke altid skal forstås med det samme – nogle gange skal det bare leves. Og det er netop det, der venter os nu. Ud at leve livet. Ikke nødvendigvis med en fuldstændig plan, men med alt det, vi har fået med herfra.
Før vi ser fremad, er der nogle vi er nødt til at sige tak til.
Jeg synes, at det er vigtigt, at vi, inden vi går herfra, husker at takke alle vores lærere. I har lært os om alt det vigtige – og i den grad også det, der føltes mindre vigtigt. I har stået klar til at besvare spørgsmål, tage en snak, når der har været behov, og ikke mindst har I udholdt vores til tider opgivende attitude og tømmermændsramte fredagsmoduler. Men uden jeres hjælp stod vi ikke her i dag, så I skal have et stort tak, for at gøre os klar til at tage næste skridt.
Vi kommer garanteret ikke alle sammen til at se hinanden igen, men det ændrer ikke på, at vi har delt noget særligt og været en vigtig del af hinandens liv – år, som vi aldrig vil glemme. Nu går vi hver sin vej, men med de oplevelser og den læring, vi har fået sammen med os videre.
Man skal kunne give sig selv lov til at drømme, og hvis man kan drømme det, så kan alt lade sig gøre.