“Kære jer, der har det ligesom mig…”
Traditionen tro var der studentertalere på scenen under Nyborg Gymnasiums dimission 2023. Som en international skole har vi to talere, der henvender sig til salen med en tale på dansk og én på engelsk. Den danske tale havde Helga Dalsgaard Bak fra 3.y takket ja til at holde. Det er vi glade for! For Helga havde smukke, fine, kloge, søde og sjove ord med til sine 397 medstudenter – og til skolens personale…
Kære ledelse. Kære lærere. Kære forældre. Og kære jer. Jer, der ligesom mig – har fået en hue på hovedet. Vi har ventet længe på denne dag. En dag, som bare skulle komme hurtigst muligt. Vi har krydset dage af vores kalender, tællet timer, minutter, sekunder – men nu når dagen er kommet, står jeg alligevel her med en lidt trist følelse, fordi det betyder også, at jeg ikke får mine klassekammerater og venner, som har gjort tiden på Nyborg Gymnasium speciel, set hver dag – og lærere, som både har vejledt os fagligt, men også på livet. Alle mennesker, der har været med til at forme mit og mine medstuderendes liv, de sidste 3 år.
Vi har de sidste 3, for nogles vedkommende 1-2 år, lært at linjer med en pil forenden er kaldt vektorregning, oplevet 1920’erne gennem the Great Gatsby, lært at den kolde krig ikke er, når man giver sine venner den kolde skulder, men var en rigtig krig samt sat problemerne under debat med Georg Brandes i det moderne gennembrud. Vi har oplevet fede gymnasiefester, drukket lidt for mange øl til fredagscaféer – tak til Kapaki og været på de mest fantastiske men også alkoholfrie studieture, som jo i hvert fald blev overholdt;) Vi skal også uddele et tak til både kantinedamerne, som fik os til at bruge hele vores SU i kantinen, og et stort tak til eleverne i elevrådet som har været med til at gøre tiden på gymnasiet bedre for os – det jo elevrådet som blandt andet har fjernet vores mobiler for undervisningen – så tak for det;)
Mange af tingene kunne vi ikke have gjort uden vores kære lærere. Jeg kan huske, at jeg blev fortalt, at lærerne på gymnasiet ville være kolde og fjerne, som jeg kun ville kunne få et fagligt lærer-elevforhold til, hvilket har vist sig at være… Forkert selvfølgelig. Mange af lærerne her på Nyborg Gymnasium har nemlig vist det modsatte. De har været lærere, som også har gjort timerne sjove med sarkastiske kommentarer og vist forståelighed, når vi har følt, at hele verden har været imod os. Men på en måde har hele verden også været imod os, for vi er jo de første i 3 år, som skulle op til alle vores eksaminer. Så jeg vil gerne give et stort tillykke til os alle, fordi det lykkedes os stadig at blive studenter, så lad os give os selv et stort bifald! (klap, klap, klap)
Jeg står her i dag og ved, at I føler, udover min kæmpe nervøsitet og angst, de samme ting, som jeg føler: glæde og vemod, stolthed og ærgrelse og et håbefuldt syn på fremtiden. Jeg tror ikke, I har brug for, at jeg uddyber de følelser. Jeg vil i stedet dele noget personligt og fortælle jer, at jeg ikke har nemt ved at stå her i dag. Jeg har nemlig panikangst… Men jeg ved, jeg ikke står alene. Vi lever i en verden fyldt med pres og forventninger, der kan få os til at føle os som forvildede kyllinger i en hønsegård af præsentationsangst. Men alligevel står vi alle her i dag, beviset på vores styrke og modstandskraft. Uanset om du har kæmpet med angst, depression eller andet, skal vi huske, at det er okay at føle sig overvældet. Det er okay at have brug for en pause eller en skulder at græde ved. Fordi vi står ikke alene, vi har hinandens rygge her på Nyborg Gymnasium. Jeg kan huske helt tilbage fra første dag, hvor vi skulle sidde i akavet rundkredse og sige: ”Hej jeg hedder Helga Hund og det er Henrik Hest”. De mest akavede og grænseoverskridende øjeblikke er nu blevet til 3-årige lange venskaber. Ikke kun venskaber inden for ens egen klasses fire vægge, men venskaber på kryds og tværs af linjer og årgange. Selvom vi kan have visse fordomme om hinanden på de forskellige linjer, har Nyborg Gymnasium alligevel været samlepunkt for mange venskaber. Venskaber er blevet skabt og nogle venskaber har vi mistet, men uanset om det er venskaber, som varer ved, kommer de altid til at være med os, fordi vi gemmer dem i vores hjerte. Sandheden er, at med tiden er det alt vi kommer til at være for hinanden alligevel – et hav af minder. Nogle vidunderlige og fantastiske, nogle mindre. Men tilsammen er de minder med til at gøre os til dem vi er, og hvem vi kommer til at være. Så uanset om de venskaber er her nu eller blot er et afrids i din hukommelse – skal vi huske hinanden på rejsen, vi har været igennem, og rejsen vi står overfor nu. Og jeg håber uanset, hvor jeres rejse fører jer hen i livet, at I altid vil have jeres tid på Nyborg Gymnasium med jer. En tid vi fik at vide, vi skulle nyde – en tid, som nu allerede er slut.
Stort tillykke årgang 2020/2023. Tusind tak!