10. klasse goes praktisk

Har du en hal eller et værksted til os?

Vores elever drømmer om et praktisk værksted!
Projektorienteret forløb med fokus på byggefagene og bæredygtighed. Gennem besøg og oplæg tilegnes en viden om uddannelserne, erhvervsområderne, beskæftigelsesmuligheder og lønforhold. Der sikres en bredde i at få flere facetter ind af de enkelte fag hvor også den teknologiske udvikling tages med ind. Indholdet i forløbet er projektbaseret og der laves et projekt i samarbejde med en lokal virksomhed der faciliteres af lærerne i 10.klasse men med svende/lærlinge som projektledere. Projektet bedømmes af virksomheden.

Der arbejdes innovativt med forskellige kreative områder ud fra elevernes forudsætninger. Undervejs kommer oplæg fra kunstnere der viser forskellige aspekter af fx malerkunst, billedkunst, performance art mm. Der lægges løbende besøg ind på forskellige kunstmuseer, værksteder eller lignende der giver et indblik i de mange kreative job og erhverv der findes og som kan kombineres med skabertrang.

I samarbejde med KOLD arbejdes hen imod etableringen af en pop-up restaurant, drevet af 10.klasse elever. Planlægning og udførelse sker sammen med undervisere på KOLD. 10.klasse søger for besøg og uddannelsesindblik hos forskellige virksomheder. Undervejs besøges slagtere, bagere, konditorer, hotel- og konferencedrift i kombination med madlavning, bagning, servering og andre elementer i restaurantdrift.

Arbejdet med de ”sorte” fag sker i besøg og projekter på forskellige virksomheder, hvor virksomhederne laver øvelser der giver de unge indblik i de faglige muligheder og krav. Der rodes med motorer, arbejdes med VVS installationer, svejses, bøjes og en bil splittes ad.

I samarbejde med EUD og EUX Business laves forløb rettet mod butik, kontor og handel. Praksisnær teoretisk undervisning med udgangspunkt i vores virksomhedsbank giver vi eleverne et indblik i forskellene på EUD-EUX og HHX, men også ligheder og jobmuligheder

Gennem øvelser og teori arbejdes med modeller og konstruktioner på at give et indblik i krav og færdigheder. Omdrejningspunktet er den teknologiske udvikling indenfor energiområdet (fokus på vind og solenergi). Der kobles virksomhedsbesøg på, men stilles også boglige krav undervejs.

Nyborg Gymnasium vil fra august 2025 skabe en praksisnær og relevant 10.klasse for elever der ønsker/drømmer om en erhvervsuddannelse, men er i tvivl om hvilken og hvilke krav.
Den praksisnære 10.klasse er en af de 3 linjer i 10.klasse hvor der også er en Idrætslinje og en ”gymnasielinje” (Samfund og Individ).
Vi ønsker at skabe et bredt, praksisnært og spændende tilbud der er afklarende, udviklende og fagligt løftende for alle elever uanset faglige forudsætninger og uddannelsesmæssige ønsker.
Med en værkstedshal kan vi trække en bred vifte af virksomheder ind i huset til, i samarbejde md 10.klasselærerne, at undervise, inspirere og udfordre elevernes viden og færdigheder indenfor en bred vifte af uddannelser.
Vores værkstedhal skal fortrinsvis rumme elementer fra byggefagene (murer, tømrer, maler, snedker…), elfagene, de kreative fag og give plads til innovative og IT-betonede fag. Dette gør at hallen skal være fleksibel, have adgang til vand og afløb, indlagt strøm, have en stor port og have udeområder med mulighed for overdækning.
Undervisningslokalerne skal rumme mere teoribaserede uddannelser som fx velfærdsuddannelserne og detailuddannelserne hvor der kan indrettes øvelokaler til butik, pleje/omsorg om pædagogiske uddannelser.
Enkelte områder er ikke mulige at etablere på matriklen men tilgås i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner – dette er fx jern/metal, VVS, smed, auto mm.
Værksted og lokaler skal være attraktive, ligge centralt og skal kunne tilbyde de unge et spændende ungdomsmiljø ikke langt fra kammeraterne på Nyborg Gymnasium.
Plantegning for hallen
